fbpx

Driftsassistent

  • Glostrup
  • Denne stilling er blevet besat

Er du vild med administrativt arbejde? Og er du lige så god til kundeservice, som vores flyttefolk er til at folde flyttekasser? Så er vi muligvis din nye arbejdsplads.

HFLYT er et transport- og flyttefirma med 15 års erfaring. Vi har 40 ansatte og 35 lastbiler, som betjener kunder i hele Danmark. Vores hovedkontor ligger i Glostrup, hvor administrationen udgør 8 personer. Som vores nye driftsassistent bliver din fornemmeste opgave at understøtte driften, samt have ansvar for vores generelle administrative opgaver.

Hvad forventer vi af dig?

Du har en administrativ baggrund. Du kommer til at understøtte driften med administrative opgaver, og det er vigtigt, at du føler dig godt tilpas i en sådan rolle, samt kan arbejde selvstændigt med opgaverne.

Du tager en telefon med et smil på læben. Du har ansvar for vores kundeservicetelefon, og det er derfor vigtigt, at du er glad for at tale med mange forskellige mennesker hver dag.

Du er superbruger til Excel. Mange af dine opgaver skal løses i Excel, og det er derfor vigtigt, at du mestrer dette til fulde.

Du er glad for rutinepræget arbejde. Selvom du kommer til at have mange forskellige opgaver, er der en del opgaver, som er rutineprægede. Og det skal du selvfølgelig være klar på.

Hvad kommer du til at lave?

Som driftsassistent arbejder du tæt sammen med ledelsen, og du er med til at sikre, at det hele kører rundt.

Derudover sætter vi pris på, at vores nye kollega har en proaktiv tilgang til stillingen. Helt konkret kommer du til at varetage følgende opgaver:

  • Daglig opdatering af kørsel i diverse drift programmer
  • Ansvar for vores kundeservicetelefon, hvor du vil svare på tilbudsforespørgsler samt generelle kundehenvendelser
  • Udarbejdelse af flyttetilbud samt fremsendelse af disse
  • Administrative opgaver som opdatering af fakturagrundlag samt løngrundlag
  • Ansvar for den administrative styring af vores lager
  • Diverse ad hoc-opgaver

Lyder jobbet som driftsassistent som et for dig? Og har du lyst til at være del af et team med gode kollegaer med et højt humør? Send din ansøgning hurtigst muligt til job@hflyt.dk. Mærk din ansøgning ”driftsassistent”.

Ansøgningsfrist: 27. november 2020

Vi glæder os til at høre fra dig.

Call Now Button